ViggoInsights: Kristian Krautwald

Kristian er teknisk direktør i IoT Danmark, som laver Internet of Things løsninger for erhvervslivet og for private.

Kristian har mange års erfaring med udvikling af højteknologiske løsninger til førende danske selskaber og offentlige virksomheder. Han har tidligere arbejdet for TDC, hvor han har været ansvarlig for opbygning af IoT og var en af de første i Danmark, der leverede løsninger baseret på IoT.

I dag arbejder Kristian Krautwald som CTO, der driver og opererer det verdensførende IoT netværk – Sigfox. Især i IoT Denmark mærkes den enorme vækst i antallet af enheder, der er koblet på internettet. Udviklingen er eksponentiel inden for en lang række af industrier - og Kristian ser et af de vigtigste områder som værende Smart Cities. Potentialet for at skabe bedre og grønnere byer med IoT-løsninger er meget stort, og det rummer et markant internationalt vækstpotentiale for danske virksomheder.

Hvad helt præcist er Internet of Things, og hvad er IoT Danmark?

IoT står for Internet of Things, og det er den overbygning af teknologi der ligger inden for det felt, at man skal kunne monitorere og beslutte ud fra data om en eller anden løsning. Det kunne være eksempelvis sensorer, der leverer data til beslutninger. Datadrevne beslutninger helt generelt er overliggeren for alt hvad der hedder IoT i dag.

Hos IoT Danmark er det netop også det, vi gør - vi tager vi os af at hjælpe virksomheder og det offentlige med at tage datadrevne beslutninger.

Teknologien byder ind på at hjælpe beslutningstagere med at tage de faktabaserede bestutninger. Vi ser IoT løsninger hjælpe til med at lave meget faktabaserede løsninger inden for eksempelvis klimaområdet.

Hvis vi tager lyd som eksempel - så har vi haft en pladeafspiller, en båndoptager, vi har haft CD’er, vi har haft DVD’er osv. Sådan er det også inden for IoT, og for den sags skyld inden for teknologi i det hele taget.

Hvor er vi så med IoT i dag?

Vi snakker meget om nogle faser, som enhver teknologi går igennem - og lige nu er IoT i en fase, som vi kalder gap technology fasen. Det er den fase, hvor man ser en masse innovation komme ind på markedet, og så skal man tage beslutninger omkring hvad det egentlig er for nogle teknologier, man skal benytte sig af.

Som vi også ved, er der en masse forskellige teknologier, der kan gøre meget af det samme. Men så kommer er der forskellige faktorer, der gør forskellen i de forskellige teknologier - pris, effektivitet, udbyggelse og en masse andre ting. Så en masse andre parametre der rent faktisk gør, at man begynder at vælge, hvilke teknologier der skal bygges videre på.

En anden vigtig side af denne fase er også regulering - at der ikke er noget regulering på nogle områder, og på andre områder er det enormt meget reguleret. Tager vi for eksempel trafik, er det et meget reguleret område. Her eftersøger vi faktisk, at teknologien kan være med til at vi skal de-regulere. Og så er der andre områder hvor vi skal have meget mere regulering, fordi det næsten er helt slaraffenland.

Så mange af de udfordringer vi har ligger selvfølgelig i, at vi skal have det bragt op på det samme niveau - og det er en udfordring i sig selv. Hvis vi kigger på børnehaver eller på bygninger, så ved vi meget lidt om, hvordan klimaet er i forskellige områder.

Hvad kan IoT hjælpe os med i dag?

I dag kan IoT hjælpe til ved, at man kan bruge et lille device til faktisk at skubbe til magthavere eller ejerne af de indsatser, der er. Så man kan faktisk også sagtens hjælpe til selv, ved at blive mere oplyst. Og det kan man nemt - der er masser af virksomheder i København, der kan hjælpe til med at skaffe de her informationer.

Hvis man for eksempel har placeret en børnehave midt i København, så kan det som nybagt forælder være svært at vide, om ens barn skal sove udenfor eller indenfor - for man ved reelt set ikke, hvad forureningsniveauet er. Og så kan man diskutere om data er farligt eller ej, men det er måske rart at vide, hvad det er.

Og det er måske en af de ting, som vi ser innovation er med til - det er jo også at skubbe til de her mennesker, som rent faktisk kan gøre noget ved det. Det er jo politikerne på Rådhuset osv., der kan gøre noget ved det. Så det kommer jo lidt nede fra græsrodsdelen af det, og det er også derfor at IoT vokser voldsomt hver eneste dag - fordi du hele tiden får informationer om hvor du er henne, og hvordan din adfærd skal være.

Så det handler i virkeligheden om at oplyse politikerne?

At være politiker i dag er ikke noget nemt job, for man bliver jo bombarderet med en masse forespørgsler - men jeg tror det er rigtig vigtigt at huske på, at IoT er jo også netop til for at informere og oplyse politikerne. Vi skal også holde fast i, at politikere her på Rådhuset i København sidder med mange forskellige områder. Og derfor er det måske også endnu mere vigtigt, at de får faktabaserede informationer og at de får noget data, som de kan basere nogle beslutninger på.

Hvis du har en pulserende by, så bevæger den sig hele tiden, og der vil hele tiden være ændringer, som du skal være en del af - og de ændringer, dem bliver du jo nødt til ikke at basere på ti år gamle rapporter som du har bestilt ude i byen, men rent faktisk kunne tage et snapshot af din by med det samme og kunne vide, at Østerbro har et bedre klima end Nørrebro, eller omvendt. Så kan du nemlig sætte indsatserne ind rigtigt. På den måde er det både blevet nemmere at være politiker, men så sandelig også blevet sværere.