Account Manager - København

18. maj 2021

Viggo søger en Account Manager til at øge antallet af nye vognmænd på platformen

Er du personen der vil hjælpe taxivognmænd til, at køre miljøvenligt i elbiler på en miljøvenlig apptjeneste?

Danmarks grønne mobilitetsplatform Viggo er i kraftig vækst, og skal bruge en Account Manager til, at udvide antallet af vognmænd og biler samt stå for den løbende kontakt med platformens kommende vognmænd.

Vi søger

En Partner Account Manager med fokus på, at udvide antallet af vognmænd og biler på vores platform.

Du vil have ansvaret for, at tale og mødes med potentielle vognmænd, og vise hvordan de via vores platform kan drive en fornuftig vognmandsforretning og samtidig skåne miljøet med brugen af el-biler, samt sikre, at de bliver ordentligt on-boardet og opnår succes med deres kørsel.

Du vil også have løbende kontakt med porteføljen af vognmænd, og vil sammen med vores Partner Support Team være bindeleddet mellem dem og resten af virksomheden.

Vi søger en profil med erfaring indenfor salg. Vi stiller ikke krav om, at du har erfaring fra taxibranchen, men det kan være en fordel, at du f.eks. har solgt ydelser eller andet til branchen.

  • Du er struktureret og resultatorienteret
  • Du kan skabe stærke relationer med leads over telefonen
  • Du er flydende på engelsk i både skrift og tale
  • Du har flair for ny teknologi og har nemt ved at bruge den

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i en spændende international startup med en attraktiv grundløn + provision, og muligheder for, at skabe karriere i virksomheden.

Om Viggo

Viggo er et tech selskab som driver Danmarks eneste 100% grønne app baserede taxi tjeneste der udelukkende kører med nul-emissions biler. Vi kører lige nu i Storkøbenhavn, og er i gang med at udvide til Aarhus. Vi har netop også etableret eget energiselskab, som hjælper vognmændende med lynopladning til deres biler.

Vores forretning er bygget på fire værdier: Bæredygtighed, innovation teknologi, fairness og enestående service som vi hver dag bruger som et pejlemærke i vores beslutninger og ageren

Vores helt nye kontor ligger på Tømmergravsgade i den nye bydel Enghave Brygge i København og du vil blive en del af et ungt og ambitiøst team bestående af 17 kolleger i Danmark, Litauen og Norge.