25. februar 2020

Tech start up manifesterer sig med gigantisk Tesla-handel


Teknologivirksomheden, Viggo, som beskæftiger sig med emissionsfri persontransport, harmed det store fokus på grøn omstilling ramt momentum, og fordobler derfor flåden af elbiler med ordren på 50 Tesla Model 3.

Det store fokus på grøn omstilling og bæredygtighed i den danske befolkning og regeringens mål om at nedbringe CO₂-forbruget med 70 pct. i 2030 har betydet, at Tech-virksomheden, Viggo, har oplevet konstant vækst, siden virksomheden sendte de første Tesla’er på gaderne i Hovedstaden i oktober sidste år. Udover større erhvervsaftaler, har mobilitetstjenesten også opnået mere end 25.000 downloads siden oktober 2019.

”Vi grundlagde Viggo med en klar mission om at genopfinde måden, vi lader os transportere rundt i byerne. Det gør vi ved at kombinere teknologi, nul-emissions køretøjer og et højt serviceniveau. Viggo er født grøn, og vi kan kun glæde os over, at vi med vores mission har ramt tidsånden og i høj grad også den politiske agenda. Ordren på 50 Tesla’er er en milepæl for os, fordi den beviser, at kunderne gerne vil tænke bæredygtighed ind i hverdagen, og at det at gå langt for at yde god service aldrig bliver umoderne,” siger Kenneth Herschel, som er CEO i Viggo.


Danmark som foregangsland

Store danske virksomheder som Carlsberg, Chr. Hansen, Mærsk, Ørsted og Novo Nordiskarbejder intensivt med bæredygtighed, mens den almene dansker tager initiativer til sig i hverdagen som affaldssortering, mindre madspild og poser af genbrugsplastik i supermarkederne. Alt sammen noget, der konstant er med til at sætte klimaet på dagsordenen. Den dagsorden og det stigende fokus på, hvad vi udleder i atmosfæren, oplever Viggos CEO, er med til at drive start up’s som Viggo til den succes, de oplever:

”Vi kunne ikke have gjort det her alene, og jeg ved, at jeg her, godt kan tillade mig at tale på vegne af andre, der ligesom Viggo hver dag arbejder hårdt på at udvikle løsninger, som hjælper den grønne omstilling på vej. Navne som Klimaminister, Dan Jørgensen, den danske regering, Københavns Kommune og Overborgmester Frank Jensen har banet vejen for, at Danmark regnes for et land, hvor vi tager klimaudfordringen alvorligt, hvor vi sætter ambitiøse mål for at mindske udledningen af CO₂, og hvor vi skaber innovation, der giver genlyd i resten af verden, når vi taler bæredygtighed. Vi er dybt taknemmelige over at blive associeret med Danmark som foregangsland på klimadagsordenen, når vi i år forfølger vores mål om at få Viggo ud i resten af Norden,” siger Kenneth Herschel.

Viggo lancerede i efteråret som et alternativ til den etablerede taxibranche med nul-emissionsbiler og datadrevet udvikling, og har blandt andet Vækstfonden i ryggen med en solidt vækstlån på fire millioner kroner.

Den historiske ordre er lagt ved hjælp af en finansiel aftale med Nordfyns Finans, som er en mangeårig strategisk partner i transportindustrien.


Viggo er et dansk teknologiselskab, der bidrager til den grønne omstilling med klimavenlig mobilitet i byen. Med avanceret datadrevet innovation, nul-emission biler og skandinavisk enkelhed, vil Viggo revolutionere vores måde at bevæge os på. Målet er at udfordre standarderne for bytransport. Kundernes feedback er kritiske input til serviceudvikling, og oplevelsen vurderes direkte i appen for service og sikkerhed. Læs mere på www.viggo.com